mandag den 10. september 2012

Proces eller produkt.

proces eller produkt er det evige ? når man skal planlægge aktiviteter for andre. det være sig børn eller voksne. Børn er umiddelbare og og finder stor glæde i processen. Hvem har ikke oplevet et barn som kan få timer til at gå, hvis de har fået fingerne i parpir, saks og en rulle tape. Børn der kan forsvinde ind på værelset med 3 nøgler garn og timer efter stolt fremvise et spindelvæv. Et spindelvæv, hvor det kræver en saks for at komme ind til sengen. Det er hverken kønt eller kan bruges til noget så her har processen været den vigtige ingrediens i aktiviteten. Mine børn har også haft en periode, hvor de lavede fingerstrik udelukkende for at se hvor lang man kunne lave sin fingerstrik"pølse" hvorefter garnet nok blev smidt ud. igen proces.

Alle vi som har eller har haft små børn i vores omgangskreds er med garanti i perioder blevet beriget med smykker i massevis lavet af rørperler.


jeg har haft mange og jeg har også gået med dem, både fordi jeg ville glæde mine børn (straks kom de hjem med flere) men også fordi jeg syntes det var sjovt og chamerende. Og så ved jeg også at der er intet som leg med små perler, der kan udvikle pincetgreb og finmotorik. Her er virkelig tale om en win-win situation processen er uhyre vigtig og børnene er glade og stolte af produktet (det er forældrene også).

MEN når det kommer til voksne er sagen straks anderledes. Min veninde ville muligvis have svært ved at se det søde og charmerende, hvis jeg lige lavede en halskæde af rørperler og medbragte den som værtindegave næste gang hun bød på aftensmad, hmmm hvad ville du tænke ?

På mit arbejde med borgere med en erhvervede senhjerneskade har vi en kreagruppe. Her er produktet i fokus. vel...... perlearbejde er stadig unikt når man skal træne pincetgreb og finmotorik, men disse borgere vil bestemt ikke være tilfredse med sig selv, hvis produktet endte ud i en halskæde med rørperler..... det er for børn og de her er voksne......... det kan stadig være uhyre svært at sætte perler på en snor, når man er ramt på sin motoriske formåen men udfordringen skal findes i produktet, det færdige resultat.

vi taler om helt almindelige mennesker som du og jeg. Mennesker, der som fra et lyn på en klar himmel blev ramt, enten af det ene eller det andet og livet er nu ikke som det var igår. Men de er stadig voksne med samme lyst til at skabe...... En ny carport, en lækker middag, et maleri eller andre ting som vi tager for givet.

Når jeg skal være med til at planlægge aktiviteter for voksne har jeg produktet i fokus...... processen er nok endnu mere vigtigt her, men produktet skal motiverer til udfordringen.

og så er det jo skønt at man også kan bruge de billige rørperler til voksne..... jeg lavede en prøve og forærede en halskæde og et armbånd til min veninde da hun inviterede til middag igår - og hun blev glad.


jeg er faktisk ved at lave et sæt til mig selv, for jeg er også lidt vild med dem og jeg glæder mig til at præsentere ideen til næste kreadag på mit arbejde.

 
 
Nu er ideen ikke min og hvor den stammer fra ved jeg ikke men hvis du også vil lave super flotte rørperlesmykker så kan du kigge her på Tina Dalbøges blog, hun henviser til fremgangsmåden, det er super nemt at gå til.
 
 
Hvad mener du selv er det vigtigste ? proces eller produkt ?
 
 
 
De bedste h.......
 
Ulla Reiche.

Så vandt jeg igen

Denne gang en bog. faktisk vandt jeg ikke i den første udtrækning, men vinderen reagerede ikke så der kom en ny udtrækning og denne gang var det mit navn der lå øverst i bunken.


Jeg vandt bogen i monaelisabeths Give away. heldige mig.


De bedste h......

Ulla Reiche.

tirsdag den 4. september 2012

Om jeg kan hækle ?

JA, det kan jeg da. Jeg kan både luft, fast og stangmasker. Det er først når jeg skal sætte dem sammen til noget, der ligner noget, det går galt. Alligevel har jeg endnu ikke, hverken opgivet eller erkendt at hæklenåle, bomuldsgarn og så mig ikke er nogen skiiiiide god kombination. Så jeg hækler derud af.

Derfor blev jeg så glad, da jeg så Tusindfryds opskrift på vatrundeller med både foto og en pædagogisk forklaring, selv jeg kan forstå.

Fredag kom jeg tidlig hjem fra arbejde, solen skinnede og jeg skulle bruge en værtindegave til dagen efter.


Uha som det gik. Man skulle jo tro jeg aldrig havde lavet andet. Problemet er bare, at jeg kan ikke snakke samtidig med at jeg hækler. jeg bliver forstyrret og kan ikke huske, hvor jeg er kommet til hvis en sms tikker ind og er nød til at trevle op og starte forfra, hvis en af børnene spørger " hvad skal vi have til aftensmad"

Men jeg er stadig ved godt mod. Jeg har en hel fredag aften og næsten en hel lørdag i strikkecafe inden gaven skal være færdig. ( her spiller kombinationen hækle og snak desværre en meget stor rolle) og herregud jeg skal jo bare lave en stak................

 
 
Stakken ser ud af mere, når de bliver lagt sådan her...................... Jøsses der er tale om det, der svarer til 12 timers hækle fastmasker (og tælle) for at blive færdig med 9 vatrondeller.
 


Men færdig blev jeg. en stak er jo en stak og næste gang jeg ser noget lækkert hækleværk på en eller anden blog så tror jeg garanteret IGEN, at det kan jeg da sagtens. Man skal jo kun hækle luft, fast og stangmasker og tælle og jeg kan alle 4 ting.


De bedste h......

Ulla Reiche