onsdag den 25. april 2012

Skridttæller

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man dagligt går 10.000 skridt. mon de når det selv? jeg mener der må være brugt nogen dage på kontoret for at nå frem til det. Hvorfor ikke 9.500 eller 11.250 ? nå men jeg er igang. Jeg stod ikke stille da jeg igår var udenfor for at ryge, jeg gik rundt og scorede derved over 500 skridt. :-) jeg har regnet ud at hvis jeg bare ryger 20 cigaretter om dagen så er den hjemme. Videre til næste anbefaling. Alle voksne bør dyrke 30 min. motion hver dag - mon ikke den er dækket ind med alle skridtene ? De siger, alt gælder i motionsregnskabet, rengøring, havearbejde, tag trappen i stedet for elevatoren osv. i virkeligheden drejer det sig jo bare om at stå op. Den har jeg også klaret for idag. Videre, så siger de 6 om dagen, hmm der har jeg et hænge parti, mon det gælder hvis det først bliver i aften ? Varieret kost, helt sikkert, vi skal ikke have det samme som igår......... Rent faktisk så kan jeg jo med god samvittighed bruge min fridag idag præcis som jeg har lyst. Jeg kan gøre min grønne sommerbluse af det gratis garn færdig.


Jeg kan også overveje om jeg skal starte med en ny Tusindfryd af det nyindkøbte garn.


eller måske bare gøre min vest færdig.



Mens jeg overvejer, hvordan fridagen skal bruges, må jeg jo desværre konstanterer, at det kun blev til7404 skridt igår. (måske jeg ryger for lidt) Hvis jeg løb en tur på 30 min så er det jo hurtigt overstået og selv jeg ved, uden en sundhedsstyrelses anbefalinger at det ikke er sundt at ryge og jeg overvejer da også at stoppe. faktisk gør jeg det mellem 10 og 15 gange hverdag. hvem ved måske det rent faktisk lykkes lige pludselig. God dag til jer alle derude, hvordan i end tilbringer dagen. Nu skal jeg ud og løbe............... ;-)


De bedste h.......

Ulla Reiche.

tirsdag den 17. april 2012

Strik og pædagogik.

Mesterlæreprincippet er når lærlingen (mig) observerer, hvad mesteren gør (damen) som i lørdags lærte mig at strikke masker op. Det bliver rigtig flot, man risikerer aldrig at mangle garn til de sidste masker, hvilket er fantastisk, især når man skal slå rigtig mange masker op. Men uha, det var med tungen lige i munden og det tog rigtig lang tid. Da jeg var færdig med mine 235 masker var min tanke " der går lang tid før jeg gør det igen" der tog jeg fejl, men mere om det senere.

Siden lørdag har jeg strikket som en gal. Patentstrik, øv det er heller ikke lige mig, det ligner rib, men sluger en masse garn, metoden må være opfundet af en garnforhandler. Godt at jeg har så meget gratis garn. Jeg opdagede godt nok fejlen allerede igår, men tænkte, at den nok ville forsvinde af sig selv. Igår var det bare en lille fejl, idag tirsdag var den stor og det eneste jeg så øv øv øv øv- der er kun en ting at gøre nu.



Det er ikke første gang og det bliver heller ikke den sidste.


Nu kan jeg så til gengæld afprøve Vygotsky´s teori om nærmeste udviklingszone. Det man idag kan med en andens hjælp (damen) kan man selv i morgen. Saftsuseme manden har jo ret.


Der er godt nok ikke 235 masker endnu, men idag går det som en leg.



Hvis det også gælder for patent strik så får jeg snart strikket de 8 cm. Inden jeg møder næste store udfordring i mønstret. Den tid, den glæde, sorg, hysteriske anfald eller hvad der nu må komme. Nu kan jeg ihvertfald for en stund drømme om at mine 235 masker med tiden bliver til Anette Danielsens smukke trøje.

Tankestreg fra bogen "strik en stund" Billede er ikke helt godt, men jeg er jo også nybegynder. Måske en mester ville gøre underværker her. så kan jeg måske selv næste gang. :-)


De bedste h..........

Ulla Reiche.


torsdag den 12. april 2012

Tusindfryd.

Jeg havde søgt efter opskriften på dette sjal, som jeg først troede var en Christel Seyfarth. indtil Lea fortalte mig om Ruth sørensen, om hendes sjaler og hendes hjemmeside ruths.dk hvor man for den nette sum af 40 kr kan bestille en super flot opskrift, den er fuld af flotte foto og beskrivelser. Ruth selv har været flink til at besvare spørgsmål undervejs.

Men Lea havde ret. Det var det sjal jeg ville have. mandag d 27 marts begyndte jeg.

Jeg strikker af kauni papegøje. baggrunden er lilla ensfarvede for at der kommer lidt ro på. Og så alligevel, jeg har taget den blå og den lilla farve fra kaunien og strikket den i baggrunden. lidt liv skal der jo også være.


 Og idag, Oh fryd der blev mit sjal færdigt. Torsdag d. 12 april. Dagen hvor min søn Rasmus fylder 17 år. Tillykke til ham. Jeg syntes kanterne var rigtig svære indtil jeg valgte, at se bort fra opskriften. Jeg lukkede alle maskerne af og syede kanten fast. Det gik som en leg. Ærgeligt at fotoet ikke er så godt, men det regner og lyset er dårligt. Næste sjal og andre farvekombinationer er allerede ved at tage form.

onsdag den 11. april 2012

Gratis garn.

Inspireret af Shophie Kinsellas bog "shopaholic & søster" hvor Bex skal veksle rejsevaluta for at skaffe penge til en shoppetur i Milano. Retfærdigør hun sin handling ved at kalder det for "gratis penge." Altså penge man har i forvejen og ikke trækker fra kontoen. :-)

JEG ELSSSSSKER BEGREBET.

Fremover består mit garn lager udelukkende af GRATIS garn. Garn lager antyder, at man har købt mere end man har brug for. Garn lager antyder, at man ikke har brug for mere, før lageret er tømt. Hvorimod GRATIS garn er noget helt andet. Man kan stadig tillade sig at kigge/shoppe på de nye kvaliteter og farver samt lade sig inspirerer af andre strikkere, bøger, blade og internetter, der bugner med nye søde, flotte, fantastiske eller må simpelhent bare eje mønstre.

Når man som jeg nu har valgt at strikke en lækker sommerbluse af noget GRATIS garn (købt i dec 2011) er det jo som, at vinde i lotto. Tænk at næste gang solen skinner skal jeg iføre mig en helt ny bluse, uden at tage så meget som en krone ud af pungen. Jeg kan faktisk strikke den i 6 forskellige farver. GRATIS hjemmestrikkede sokker, hvor får man lige det henne, ja jeg spørger bare ?





De bedste h...........

Ulla Reiche.

tirsdag den 10. april 2012

Nu med Blog, Hmm

Måske er det her det rette forum, når man aften efter aften forsøger at indrage en snorkende husbond i garnets fornuderlige verden. Han siger hverken neej, ihhh eller åhhh når jeg viser ham mere eller mindre komplicerede mønstre eller farveskift. Han udviser heller ingen begejstring for nyindkøbt garn, hverken i forbindelse med udsalg eller når der er tale om desiderede kup. ok ret skal være ret, jeg finder meget ofte både udsalg og kup. Efter hele 2 projekter med mønster og flere farver har både han og jeg lært om dominansen. Problemet er bare at min kære husbond i et forsøg på at vise interesse, slynger om sig med ordet og meget sjældent i dets rette betydning. Derfor nu en blog, jeg kan oversvømme med foto af strik og malerier. Kreative projekter er for mig en lise for sjælen. det er der jeg finder energien og gejsten til andre af livets gøremål.

Uha det lød lidt højtideligt, for sandheden er jo, at der kun er overskud til den slags fornøjelser når basen er i orden. min base består af min famillie, min mand som jeg nu har været gift med i 21 år og vores 3 næsten voksne børn. min hund og min kat. Nå ja, de sidste to bidrager vel egentlig ikke så meget og dog. pga. dem får jeg rent faktisk støvsuget engang imellem, hvilket vel også kan være en slags funktion, når en hverdag skal fungerer. Jeg er også privilligeret med et arbejde som jeg er glad for og hvor jeg er en del af en personalegruppe bestående af nogen super fantastiske mennesker. Vi er ikke mange på min arbejdsplads og vi er faktisk også meget forskellige, men tilsammen udgør vi et enestående team. Jeg er hjemmevejleder for senhjerneskadet og det er så det jeg vil fortælle om mit arbejde.

Nu vil jeg bruge de næste dage på at finde ud af at lægge foto ind osv.

De bedste h.......

Ulla Reiche.