torsdag den 22. november 2012

Eftertænksomhed.

8 mdr. er der gået siden mit første bekendtskab med blogland og sikke en rejse. Klik - klik og inspiration, kloge ord, gode DIY, hjælpsomme, hjertelige kvinder toner frem på skærmen. Det ene link fører til det andet og pludselig en dag var jeg på Irenes side. Irene var syg, men hendes blog osede af taknemmelighed, overskud og mod så jeg blev grebet. Da Irene skrev en afskedshilsen måtte jeg synke en klump, også selvom jeg ikke kendte hende personligt, sådan er det med blogland.

Igår kom jeg hjem, efter et par dages hyttetur med mit job. Træt og mættet af oplevelser gav jeg mit til at læse blog (dejlig afslapning) her læste jeg Michaels smukke ord til hans elskede hustru Irene og endnu engang måtte jeg synke en klump. Jeg var også forbi strikkeheksen som havde et par ord med på vejen til Irene. Hun havde også strikket Svends savlesmæk en af Irenes opskrifter til sit barnebarn.

Jeg er eftertænksom, da jeg igen sætter mig ind i stuen til min familie, mit strikketøj og tvét som kører i baggrunden. livet går videre. Pludselig siger min 20 årige. Min dejlige skønne, praktiske, fornuftige og arbejdsomme datter med en ikke eksisterende kreativ evne. (jeg vil tro de ligger i dvale) " mor, næste gang du skal i strikkecafe, så vil jeg gerne med dig, hvis det kan gøre dig glad" - jeg er målløs - har mange gange uden held forsøgt at smitte min datter med min egen begejstring for garn og andre kerativiteter. Hun siger " Mormor vil have at jeg skal lære at strikke strømper - MEN jeg vil altså kun strikke ret, jeg gidder ikke noget svært" Min erfaring siger mig at nybegyndere skal ikke strikke karklude - de skal have et projekt som bliver til noget, noget som tager form, hvor man kan se og føle at man kommer frem. Straks tænker jeg på Irenes savlesmæk - den er højaktuel fordi jeg idag netop har været på barselsbesøg.


Med mig havde jeg min datters allerførste strikkeprojekt. færdig på et par timer. Hun kunne se det blev til noget. Vi har i omgangskredsen flere babyer i sigte så jeg håber hun har fået blod på tanden til at lave flere.
De er super nemme, utrolig anvendelige så tilsammen fik vi lavet nogen stykker. Da jeg gik i seng blev jeg eftertænksom igen - for hvad var det lige der skete ? Jeg har lokket og forsøgt utallige gange - hvorfor nu ? hvorfor lige igår ? Min datter kender ikke Irenes historie og hun vidste heller ikke.

- At fra sin himmel nedsænker Irene til jer alle en farverig tråd af et uendeligt og uopslideligt garn. grib den og strik smukt af Hjertes lyst et sjælens sjal..........

Alligevel greb hun den.....

æret være Irenes minde.


De bedste h.......

Ulla Reiche.

8 kommentarer:

  1. Ja, hvorfor nu? Mon ikke der er mere mellem himmel og jord end de fleste tror?!!!

    Dejligt at din datter griber tråden og udfolder sit kreative talent, der pludselig blev vækket af dvalen!

    SvarSlet
  2. Nej, hvor er det en skøn historie - tak for den :-) Og det er så dejligt at vide, at Irenes tråd går fra hånd til hånd :-)

    SvarSlet
  3. Ja der er mere imellem himmel og jord , en dejlig fortælling
    Kh Jane

    SvarSlet
  4. havde det på samme måde som dig da jeg læste om hendes død læste også hendes afskedshilsen, men kan pludselig ikke se den fra hendes mand desværre... Hun er på mystikvis forsvundet fra min liste over blogs jeg læser meget underligt.
    Men trist er det og kender godt den eftertænksomhed som der dukker op....
    Men skønt at din datter blev grebet... Hos nogle kommer det jo først lige pludselig når man bliver lidt ældre. Men sød savlesmæk og en skøn måde at ære irenes minde på

    SvarSlet
  5. Ja livet former sig mærkeligt indimellem,jeg blev også ret trist da jeg læste om irene,som jeg ikke kender,men en blog jeg har nydt at kigge ind forbi indimellem-men man kan så kun glæde sig over at ihvertfald hendes savlesmæk stadig bliver lavet,med en dejlig tanke til Irene

    SvarSlet
  6. Hvor er det egentlig livsbekræftende ..
    hilsen Mona

    SvarSlet
  7. ...og sådan opstår Liv af Død. Tak for dit smukke indlæg. Det heler Mig !

    Kærlig hilsen

    Michael

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en kommentar.