lørdag den 29. december 2012

Det giver ingen mening

Når en ung smuk kvinde på 34 år, enlig mor til to piger dør af livmoderhalskræft. Mine tanker går til Mira Wantings efterladte.

d. 11. dec. da var jeg i Metro og lige der, midt i en ribbenssandwich, kunne jeg over skulderen på en mand læse: "Mira ramt af kræft" min første tanke var, at Nå ja, medierne har det med at slå alting stort op. Men denne gang var den "god" nok 11 dage senere døde Mira.

- Og det giver ved gud ingen mening, hvorfor skulle det ske, hvad kan vi bruge det til..........?

jeg vil bruge det til at opfordre alle unge piger/kvinder til at smutte omkring lægen og få en vaccine mod livmoderhalskræft. (jeg ved ikke om det er for sent for min årgang 1968, men jeg vil undersøge det) piger født mellem 1987-1992 kan få den gratis. Andre må selv betale.

Da den kom frem for nogen år siden kunne man få den til piger mellem 12-15 år, vores datter var 16 år. så vi betalte den selv. 3 x 1400 kr som betales over 3 gange på et halvt år. Nyeste forskning siger at den også hjælper drenge, men de kan ikke få den gratis endnu. jeg ved ikke nok endnu, men viser det sig at blive nødvendigt så må vi i lommerne igen for vores sønner skal have samme vilkår og forudsætninger imod den forbandede sygdom som vores datter.

Selv modtager jeg med års mellemrum det forhadte brev om en undersøgelse hos lægen. Jeg HADER det, men denne gang er jeg glad for at vide at jeg først i dec. fik af vide at alt er ok.

Nu tror jeg ikke selv på, at en vaccine er 100 % garanti, men jeg tror på at vi må følge med udviklingen. for år tilbage før vi fik cykelhjelmen oplevede vi altså betydelig flere hjerneskader end vi gør idag og vi bruger jo også sikkerhedsseler på bagsæderne i bilerne selv om vores forældre ikke gjorde.


 
Hvil i fred Mira Wanting.
 
Jeg ønsker jer alle et lykkebringende 2013 samt et godt helbred.
 
 

De bedste h......

Ulla Reiche.

lørdag den 22. december 2012

Konfekt

Igår var en fridag. dagen var afsat til konfekt....... nu er jeg jo ikke typen, som slæber en gryde frem for at smelte en smule chokolade og trille et par kugler- 18 flødeboller - 3340 g konfekt og 6 timer senere, havde jeg disse varianter.


tranebær blødet op i rom, marcipan, mandler, hvid chololade og hasselnød.

 
 
Mandler med chokolade og lakridspulver.
 


Hjerter med nougat, marcipan og mandler - Hjerter m mandler og karamel.


Bountykugler - abrikoser m chokolade og mandler og til sidst brændte mandler.

Måske vi når at lave nogen havregrynskugler - måske ikke. Lørdag og søndag er arbejdsdage for mig så der er ikke meget tid, at gøre med og der er virkelig ting jeg hellere vil bruge min tid på, end at trille kugler.

Der bliver strikket lidt, men det er hemmeligt lidt endnu.

God lørdag derude.

De bedste h.......

Ulla Reiche.

onsdag den 12. december 2012

12-12-12

Som min datter kom ned og sagde " en smuk dag at blive gift på " med henvisning til mange brudepar, der vælger de særlige datoer. Hmm mon 12/12 er lettere at huske end 3/3 ? så skulle jeg måske have ventet til idag.







tror bare jeg vil konstantere at 12-12-12 er en smuk dag at VÆRE gift på.


hav en god onsdag

De bedste h......

Ulla Reiche.

mandag den 10. december 2012

Endnu en.

Af Stines huer kom af pindene i aftes. Og endnu flere farvekombinationer presser sig på.


I aftes købte jeg også børnestørrelsen. Jeg kunne måske godt have eksperimenteret med maskeantal og omgange selv. Men når nu Stine allerede har lavet det store arbejde og kun tager 35 kr for et mønster så er min tid for kostbar til det. mønstret er jo betalt bare jeg mislykkes med en model. du kan købe mønstret i Stines varehus kort tid efter man har trykket på knappen, har man det i sin mailboks. Favre nye verden.

Tidligere idag læste jeg dette indlæg. gisp, koldsved. hvergang jeg tænder min computer, tænker jeg er det mon sidste gang idag. Ved samme lejlighed tænker jeg som regel også, at jeg jo burde........ rydde op, gemme, flytte osv alle de ting jeg gerne vil beholde.

Nu er jeg på vej ud efter nogen af de sidste julegaver, med hjem kommer også 4-5 usb stik. Nu skal tingene flyttes, så kan jeg senere beslutte, hvor jeg skal opbevare dem....... dropboks kunne være en mulighed.

Hav en god mandag

De bedste h........

Ulla Reiche.

søndag den 9. december 2012

Huestrik.

Jeg er ganske enkelt vild med Stines huer. jeg købte opskriften fredag aften og nu er 3. hue på pindene. Der er flere som godt kan vente sig en ekstra julegave i år.


Sønnen er begrjstret og denne her har jeg fotograferet, mens han sov for den har siddet på hans hoved siden.


Huerne er hurtig strikket på pind 4,5  jeg har strikket dem med peruvian fra filcolana. Du kan købe opskriften Her og garnet her

Min søndag kommer til at gå med mere huestrik.

De bedste h......

Ulla Reiche.

onsdag den 5. december 2012

Halsrør.

Der er jo faktisk ikke mindre end 2 kjoler på pindene. Den ene havde jeg forstillet mig, skulle være færdig til en julefrokost om en uge. Meeeeen så kom den yngste og sagde; " Moar vil du ikke strikke et halsrør til mig" om jeg vil, elsker at strikke til mine børn og meget gerne andet end strømper.


Med tykt garn og tykke pinde SKAL denne her være færdig til den kolde tur på arbejde i morgen. Transportmidlet er en scooter og jeg tror godt vi alle kan sætte os ind i, hvor kold den tur lige er kl. 6.

Årets adventsdekoration er den samme, som de tidligere år. den tager under 5 min at lave, hvilket passer rigtig godt til mit temperament.


Hmm, hvorfor vender den nu sådan ?

Resten af dagen går med en meget grundig køkkenrengøring, den slags hvor man finder hvedeklid med sidste udløbsdato juni 2011. ud med det. Jeg må med skam erkende at jeg er en af dem, der er med til at holde de gigantiske tal oppe, for mad der bliver smidt ud. sådan noget svineri. Men når jeg er færdig med denne omgang så gør jeg det ikke mere. Nytårsfortsættene kommer tidligt i år.

De Bedste h.......

Ulla Reiche.