tirsdag den 29. maj 2012

Haven.

Pinsen blev tilbragt i haven. vores have er ikke sådan en man går rundture i mens man udbryder neej, ihhh og åhhh. Vores have er en der skal nydes bed for bed, som vi kommer frem. Vi starter ikke et sted og arbejder os frem mod mål. vi laver projekter. Et bed, et hegn, en sø eller en hyggekrog.


Her kan men sidde og kigge på at radiserne gror.


Eller lave mad over bål.


Hvis man er en hund, kan man tage en slurk vand i søen og samtidig forsøge om fiskene bliver skræmte hvis man gøer af dem.


Under jorden her ligger løg og knolde. Om kort tid skulle der gerne stå det smukkeste Claus Dalby inspireret pink staudbed.

Her mangler lige et cafesæt. Planen er at her skal bare være plads til 2. i en stor famillie er det nogen gange en lise med en lille plet til en 2-mandssnak og der er jo masser af andre steder i haven, hvor der er plads til alle.


Der er åbenbart altid et foto som vender forkert, hmm. Ham her lavede jeg også lidt på i pinsen. han er et levn fra min billedkunst eksamen for 2 år siden. Planen er at han nu skal have pavepol og derefter være vejrbestandig i mange år. Det har han nu allerede været i 2 år, men han bliver stille og roligt mere rusten og det kan man jo ikke være bekendt. der kommer mere om ham senere.

Der kan derfor forgå rigtig mange ting i vores have. Reglen er at man laver det man har lyst til i den rækkefølge man selv bestemmer. Nydelsen og lysten til at være i haven skal stå mål med det arbejde der kræves for at holde en have, ellers forsvinder ideen jo. Før eller siden når vi hele vejen rundt. D. 29 Juni skal haven danne rammen om en 20 års fødselsdag og studenterfest, til den tid håber jeg at Claus dalbys pinke er godt på vej, cafesættet er købt og der er ild i bålet. Hvis ikke så hygger vi bare, de gæster vi har inviteret familie og venner er nemlig ligeglade med om haven er fin de kommer for det gode selskab som de selv er en del af.


Idag er der omslag i vejret, mon det er pga min mors fødselsdag ? jeg tror det næppe. Måske man skulle glædes over en byge eller 2 jorden har jo gode af det.

god tirsdag derude.

De bedste h.......

Ulla reiche

Glade striber

Jeg skulle bare lige have et par ekstra pinde, så jeg kunne komme igang med ENG, men i vinduet hang en færdig strikket Glade Striber og det kunne jeg jo ikke stå for.


Indkøbet blev derfor udvidet en lille smule.


Blusen er dejlig hurtig, at strikke 4 pinde og et farveskift. Man skal hele tiden lige lave en stribe mere og vupti så er man færdig.

Det er farveskifter i Kaunigarnet der afgør striberne, næsten for jeg kan ikke blande mig helt udenom. Jeg købte derfor et ekstra nøgle garn så mine ribkanter kunne blive ens, men det er jo en smagsag. Nu har jeg så til gengæld nogle gode rester Kaunigarn, det er jo det samme som Gratis Garn og det er noget vi kan lide.


Rigtig god tirsdag til jer derude.

De bedste h......

Ulla Reiche.

mandag den 7. maj 2012

Min (strikke) SITUATION (lige nu)

For 10-15 år siden blev livet opgjort i situationer. Vi talte om spise, bade, made og tag tøj på situationen. OK begrebet opstod nok i pædagogiske kredse. Det var et fagsprog man kunne tage og føle på. Med en vis stolthed for mit fag er vi kommet en del videre og idag står den på relationer, social tilknytning og kognitiv udvikling. Om 10-15 år griner vi nok af det, mens vi ryster bedrevidende på hovdet. Fakta er, vi jo hele tiden gør det bedste vi kan og har lært lige nu. Vi udvikler os heldigvis allesammen, hele tiden, både fagligt og personligt.

Men hvad gør vi med KRISEN mens vi venter? er krisen ikke gået hen og blevet den nye situation ? og det skal pædagogerne altså ikke have skylden for. Idag har vi kriser overalt, økonomisk, jobmæssig og ægteskablige kriser. Der er kriser på boligmarked og bilindustrien står i en højaktuel krise. Hvem skal have skylden denne gang ? den gamle regering hmm eller den nye ? hmm igen. Ihvertfald ikke pædagogerne denne gang :-)

Nu bor jeg jo langt ude på landet. Vi fatter ikke så hurtigt så her blomster både ægteskabet og forårsløgene. Boligen gemmem de sidste 16 år er stadig den samme, krise eller ej.


                                                     MEN

                   Min strikkesituation er virkelig for alvor i krise.

'

Min sommer bluse af det gratis garn er faldet meget uheldig ud. Overdelen minder mest om en bryderundertrøje. uden at gå i detaljer så vil den nok mest klæde en fladbrystet ung mand.


(Tja, jeg har så også en mindre fotokrise.)




Jeg har langt om længe fået strikket de 8 cm patent på min Tankestreg. kun for at opdage at jeg ikke fatter mønstret. jeg må have projektet med i strikkecafen Garn 10 v/Helle Dehn, der er garanteret en af damerne, der ved hvordan den skal grejes.







Jeg har foræret min rigtig gode veninde Anette, min Tusindfryd og er startet på en ny til mig selv. Men nu har jeg lært mønstret, og selv om jeg ikke helt kan det udenad, så er det tæt på. Mellem os sagt er nr. 2 lidt kedelig.



I mine gemmer af gratis garn lå et projekt, en UFO som jeg faktisk slet ikke kan huske jeg er startet på. jeg ved slet ikke, hvad jeg var igang med at strikke. Sammen med noget super soft købt over hos Helle, for så lang tid siden, at det har været gratis i et godt stykke tid, må jeg kunne lave et eller andet. Og jeg elsker at starte på noget nyt.





jeg har valgt at strikke en super lækker trøje til min datter. Dvs. sådan ser den ihvertefald ud på det foto jeg har set. Hun rynker godt nok på næsen og siger at det ikke liiiige er hendes farver, men det er fordi hun ikke ved bedre. Jeg ved hun bliver helt vild med den, hvis den altså kommer til at ligne foto. det finder vi ud af om et par dage.



Den burde være strikket hurtigt. Jeg håber, at det er lige præcis den her trøje, der vil ændre min situation og bringe mig ud af min strikkekrise. Til den tid vil jeg også tage foto i dagslys så farverne kommer til deres ret. Hurra for at vi aldrig stopper med at udvikles og lære noget nyt.



Min ældste søn er i lære som Elektronikfagtekniker og er pt. på skole. han skrev til mig " Det bliver godt nok underligt, at komme tilbage på arbejdet og være meget mere klog på elektronik, end jeg var før"

Hatten af for de mennesker, der er villige og gode til at lære fra sig, damerne i strikkecafeen, lærerne på elektronikuddannelsen, en kollega, der stiller de rigtige spørgsmål og AHA oplevelsen når man opdager at foto ved køkkenlampens skær om aften ikke er optimal.

håber at vi alle lærer noget nyt i morgen eller får en god AHA oplevelse.

De bedste h.....

Ulla Reiche.