Igår kom jeg hjem, efter et par dages hyttetur med mit job. Træt og mættet af oplevelser gav jeg mit til at læse blog (dejlig afslapning) her læste jeg Michaels smukke ord til hans elskede hustru Irene og endnu engang måtte jeg synke en klump. Jeg var også forbi strikkeheksen som havde et par ord med på vejen til Irene. Hun havde også strikket Svends savlesmæk en af Irenes opskrifter til sit barnebarn.
Jeg er eftertænksom, da jeg igen sætter mig ind i stuen til min familie, mit strikketøj og tvét som kører i baggrunden. livet går videre. Pludselig siger min 20 årige. Min dejlige skønne, praktiske, fornuftige og arbejdsomme datter med en ikke eksisterende kreativ evne. (jeg vil tro de ligger i dvale) " mor, næste gang du skal i strikkecafe, så vil jeg gerne med dig, hvis det kan gøre dig glad" - jeg er målløs - har mange gange uden held forsøgt at smitte min datter med min egen begejstring for garn og andre kerativiteter. Hun siger " Mormor vil have at jeg skal lære at strikke strømper - MEN jeg vil altså kun strikke ret, jeg gidder ikke noget svært" Min erfaring siger mig at nybegyndere skal ikke strikke karklude - de skal have et projekt som bliver til noget, noget som tager form, hvor man kan se og føle at man kommer frem. Straks tænker jeg på Irenes savlesmæk - den er højaktuel fordi jeg idag netop har været på barselsbesøg.
Med mig havde jeg min datters allerførste strikkeprojekt. færdig på et par timer. Hun kunne se det blev til noget. Vi har i omgangskredsen flere babyer i sigte så jeg håber hun har fået blod på tanden til at lave flere.
- At fra sin himmel nedsænker Irene til jer alle en farverig tråd af et uendeligt og uopslideligt garn. grib den og strik smukt af Hjertes lyst et sjælens sjal..........
Alligevel greb hun den.....
æret være Irenes minde.
De bedste h.......
Ulla Reiche.
