Hvis man er træt af strømper....... så kræver det kun et klik, at komme væk fra siden. Nu syntes jeg bestemt ikke man skal undervurdere strømpestrik og slet ikke i disse dage, hvor et tykt, blødt og MEGET koldt lag sne har lagt sig i det ganske land og ser ud til at blive liggende de næste dage. Når det er sagt - så, ja indrømmet. Her på bloggen har der været meget strømpe snak OG det fortsætter indtil min udfordring med
Lea er afsluttet.
Par nr. 4 (i år) garnet er fra brugsen. Måske ville jeg engang have brugt garnet til nisser for hold da op de er MEGET røde, men utrolig praktisk, hvis man en dag lige står og ikke kan finde sine fødder.
Forbrug 85 g.
Par nr. 5 (i år)
Garnet er købt i Bilka engang noget med 10 kr pr. nøgle. det hedder slet og ret strømpegarn. Jeg har kigget på banderolen, men ingen vil stå ved garnet.
Forbrug 70 g.
Par nr. 6 (i år)
Tykke sokker til svigerfar af to tynde strømpegarner. den multifarvede er en fabel, købt tja det kunne være ønske-garn i Silkeborg den lime er en Arwetta købt i garn 10.som også har en netbutik - du sætter bare
www foran.
Det er første gang jeg har blandet multigarn og ensfarvet. Jeg har tænkt på det, men droppede det med det samme, forstillede mig at det ville blive noget rod. Men så, så jeg et indlæg fra
Pernille og så troede jeg om. Strømperne er strikket på p. 4 nu glæder jeg mig til jeg skal til og eksperimentere med rester.
Forbrug 93 g.
Fakta:
Opskrift : standard fra politikkens strikke og hækle bog. jeg strikker hele skaftet i rib og foden glat. På de grønne strømper har jeg strikket oversiden af foden i rib,
Pinde: 2,5 - 4 alle tre par er strikket med macig loop og to på en pind.
Hot / Not : jeg har endnu ikke grejet hælen, så igen har jeg strikket hælen hver for sig - Men strømper er kommet for at blive og her vil blive strikket mange endnu.
Forbrug 2013
443 gram.
Indkøb 2013
0 gram.
Håber i kan holde fødderne varme.
De bedste h.......
Ulla Reiche