Jeg kunne revne af stolthed

ikke strik men stadig Homemade

Endelig igår kl 9.15 var det hele overstået. Nu mangler bare festerne og en velfortjent pause fra skolebøgerne.

Man siger at ægtefolk kommer til at ligne hinanden med tiden. Gælder det også veninder som har boet dør om dør i 20 år ?




Den næste uges tid vil vi møde studenter overalt på vores vej. Man kan kende dem på de glade ansigter, de store smil og drømmene, der lyser ud af deres øjne. de er omgivet af et inferno af larm- for festen skal både kunne ses og høres og nåe ja så huen naturligvis.

Hjertelig tillykke derude både til studenterne og alle de andre som har nået deres mål store som små. verden venter på jer.

Man kan iøvrigt også kende mødrene, det er dem med de lange arme, dem der triller tunge indkøbsvogne rundt i bilka, men kig på deres ansigter, de er glade, stolte og meget lettede. :-)

Ballerinaer.

Uha som jeg er vild med det her blogland. Man kigger på en side, bliver linket videre og videre i en uendelighed. På vejen bliver man præsenteret for super gode ideer, opskrifter som hidtid ukendte kvinder deler ud af. Jeg har aktid hørt at der er en særlig plads i himlen til kvinder, der hjælper hinanden. Mon det er blogland ?

her er de så, de super nemme ballerinaer. Mine blev lige en tand for store, men de næste kommer til at passe. det er Marianne der er så sød at dele sin opskrift med os andre. Tak for det.

God mandag derude

De bedste......

Ulla Reiche

Paverpol mand.

Ja indtil igår har han heddet ståltrådsmanden, men nu er han færdig og er blevet en pavepolmand. Han er et levn fra min billedkunsteksamen for 2 år siden. (han impornerede nu ikke censor dengang) men det tog så lang tid at lave den, at jeg beskuttede at jeg ville beholde den og gøre den færdig engang.

Engang var så igår, her er han næsten færdig på forsiden, skal nu tørre inden han får jakken på.

Ærmerne måtte klippes op for at de vel store hænder kunne komme igennem. endnu et lag paverpol smøres på. på det her tidspunkt var jeg selv smurt ind fra top til tå. tænkte om jeg nu selv var blevet vejrbestandig. Et karbad opløste heldigvis det meste.

Han har fået lidt sølv hist og her og kan nu sidde der i krogen de næste par år. ansigtet blev lidt kikset. efter 2 år som ståltrådsmand sol, regn og frost gjorde at han ikke længere var så medgørlig. min datter syntes at han ligner Michael Jackson fra de foto, hvor han gemmer ansigtet og det kan hun måske have lidt ret i. måske man kunne starte en konspirationsteori :-)

Tja køn er vel ikke ligefrem ordet, men han er da meget sjov om ikke andet så har jeg sikret at min mand IKKE trækker i det jakkesæt længere.

God dag til jer derude.

De bedste .......

Ulla Reiche.