Reklamepolitik.

Jeg lever i en bobbel fuld af begejstring for blogland, for den daglige dossis af gode ideer, inspiration, tips og trick. Stor var min forundring, da jeg den anden dag opdagede, at der her i blogland kører en stor debat om reklamer, sponseret eller ej.

LAD MIG SLÅ FAST. I en verden fuld af reklamer OVERALT. Kan det ikke undre at det også sker på div blog. Jeg betragter mig som en faktisk rimelig normal, velfungerende og fornuftig kvinde, som godt kan gennemskue et reklame indlæg, når jeg ser det. OG DET GØR MIG INTET. uanset om det er betalt eller ej.

Nu er jeg jo af den overbevisning at der findes et sted i himlen til kvinder som hjælper hinanden og derfor ser jeg det jo som min pligt at fortælle at der findes en helt ualmindelig skøn garnbutik, med en fantastisk ejer og GRATIS strikkecafe.





Jeg syntes også at alle skal vide at Helle Schønning har begået en virkelig fantastisk bog. Magiske Måneder.

Den bog er virkelig et julegaveønske værd. Jeg har også set mange tips/reklamer for billige bøger i Bilka og Netto, Tak for det.

 

 

Nu er jeg beriget med teenager i mit liv - oh hvilken viden det giver mig. Hvordan skulle jeg ellers have hørt om Gilette skrabere med gelepuder. og ærlig talt de er jo fantastiske. Og viste du at hårpudder er suverænt til at sætte hår, meget bedre end voks og lak. Jeg gjorde ikke. I 80.erne da jeg var helt ung satte jeg lokkerne med et krøllejern - idag er det med et glattejern, favre nye verden.

 

Med det her vil jeg sige at Reklamepolitik !!! nej - ikke her. (Nu har jeg altså heller ikke nogen, der har kontaktet mig for at få mig til at reklamere) Jeg læser lystig videre på div. blog - sorterer indtryk, indput og indlæg med sund fornuft.

 

Gør præcis, hvad i vil på jeres egne blog - i vil ikke høre et ondt ord herfra.

 

De bedste h......

 

Ulla Reiche.

 



Lækkerier.

Det er præcis det rette ord for disse babyveste/undertrøjer, som i den grad lige har fået sig en optur. De bliver strikket overalt her i blogland. Der er utallige opskrifter og i virkeligheden er der jo bare en med div. ændringer. vi snakker maskeantal, stolpelukning. 1-3 knapper og længde. her er rig mulighed for at lave "sin egen opskrift"

Ellers findes der gode opskrifter her på nettet, både farmorfabrikken og Ruth har lagt opskrifter med trin for trin foto ind.

De er så lækre at man er nød til at lave dem i alle mulige farver. Det er pt mit taskestrik. Kun lige ved stolpelukningen skal man tænke en lille bitte smule, men ikke mere end at man godt kan se Forbrydelsen imens. Resten går bare derudaf. Bortset fra den limegrønne er de strikket i arwettas ekstra fin merino, total farvorit. Det bliver vanvittig blød efter vask. Garnet er købt i Garn 10 der frem til jul kører med gode rabatter på røde og grønne farver. Hov det var lige lidt reklame, men tro mig butikken er virkelig et besøg værd - og vi ved jo alle at der er en særlig plads i himlen til kvinder, der hjælper hinanden. så et godt tip hermed givet videre.

De bedste h......

Ulla Reiche.

Eftertænksomhed.

8 mdr. er der gået siden mit første bekendtskab med blogland og sikke en rejse. Klik - klik og inspiration, kloge ord, gode DIY, hjælpsomme, hjertelige kvinder toner frem på skærmen. Det ene link fører til det andet og pludselig en dag var jeg på Irenes side. Irene var syg, men hendes blog osede af taknemmelighed, overskud og mod så jeg blev grebet. Da Irene skrev en afskedshilsen måtte jeg synke en klump, også selvom jeg ikke kendte hende personligt, sådan er det med blogland.

Igår kom jeg hjem, efter et par dages hyttetur med mit job. Træt og mættet af oplevelser gav jeg mit til at læse blog (dejlig afslapning) her læste jeg Michaels smukke ord til hans elskede hustru Irene og endnu engang måtte jeg synke en klump. Jeg var også forbi strikkeheksen som havde et par ord med på vejen til Irene. Hun havde også strikket Svends savlesmæk en af Irenes opskrifter til sit barnebarn.

Jeg er eftertænksom, da jeg igen sætter mig ind i stuen til min familie, mit strikketøj og tvét som kører i baggrunden. livet går videre. Pludselig siger min 20 årige. Min dejlige skønne, praktiske, fornuftige og arbejdsomme datter med en ikke eksisterende kreativ evne. (jeg vil tro de ligger i dvale) " mor, næste gang du skal i strikkecafe, så vil jeg gerne med dig, hvis det kan gøre dig glad" - jeg er målløs - har mange gange uden held forsøgt at smitte min datter med min egen begejstring for garn og andre kerativiteter. Hun siger " Mormor vil have at jeg skal lære at strikke strømper - MEN jeg vil altså kun strikke ret, jeg gidder ikke noget svært" Min erfaring siger mig at nybegyndere skal ikke strikke karklude - de skal have et projekt som bliver til noget, noget som tager form, hvor man kan se og føle at man kommer frem. Straks tænker jeg på Irenes savlesmæk - den er højaktuel fordi jeg idag netop har været på barselsbesøg.

Med mig havde jeg min datters allerførste strikkeprojekt. færdig på et par timer. Hun kunne se det blev til noget. Vi har i omgangskredsen flere babyer i sigte så jeg håber hun har fået blod på tanden til at lave flere.

De er super nemme, utrolig anvendelige så tilsammen fik vi lavet nogen stykker. Da jeg gik i seng blev jeg eftertænksom igen - for hvad var det lige der skete ? Jeg har lokket og forsøgt utallige gange - hvorfor nu ? hvorfor lige igår ? Min datter kender ikke Irenes historie og hun vidste heller ikke.

- At fra sin himmel nedsænker Irene til jer alle en farverig tråd af et uendeligt og uopslideligt garn. grib den og strik smukt af Hjertes lyst et sjælens sjal..........

Alligevel greb hun den.....

æret være Irenes minde.


De bedste h.......

Ulla Reiche.