torsdag den 12. april 2012

Tusindfryd.

Jeg havde søgt efter opskriften på dette sjal, som jeg først troede var en Christel Seyfarth. indtil Lea fortalte mig om Ruth sørensen, om hendes sjaler og hendes hjemmeside ruths.dk hvor man for den nette sum af 40 kr kan bestille en super flot opskrift, den er fuld af flotte foto og beskrivelser. Ruth selv har været flink til at besvare spørgsmål undervejs.

Men Lea havde ret. Det var det sjal jeg ville have. mandag d 27 marts begyndte jeg.

Jeg strikker af kauni papegøje. baggrunden er lilla ensfarvede for at der kommer lidt ro på. Og så alligevel, jeg har taget den blå og den lilla farve fra kaunien og strikket den i baggrunden. lidt liv skal der jo også være.


 Og idag, Oh fryd der blev mit sjal færdigt. Torsdag d. 12 april. Dagen hvor min søn Rasmus fylder 17 år. Tillykke til ham. Jeg syntes kanterne var rigtig svære indtil jeg valgte, at se bort fra opskriften. Jeg lukkede alle maskerne af og syede kanten fast. Det gik som en leg. Ærgeligt at fotoet ikke er så godt, men det regner og lyset er dårligt. Næste sjal og andre farvekombinationer er allerede ved at tage form.

3 kommentarer:

  1. Hej Ulla,

    Heidi fortalte mig om din blog, og jeg glæder mig til at følge den. Dit Ruth Sørensen sjal er meget smukt. :-)

    SvarSlet
  2. Ulla; for pokker, det er jo helt vildt så hurtig du har været!!!! Åh, hvor har jeg dog tænkt på dit smukke sjal mange gange siden jeg så det i strikkecafeen - og fået dårlig samvittighed over mit eget, der bliver så grusomt forsømt!!!!

    SvarSlet
  3. Sikke et smukt sjal,har faktisk en del af papegøjefarvet kauni,måske man skulle forvandle det til et sjal engang

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en kommentar.