mandag den 10. september 2012

Proces eller produkt.

proces eller produkt er det evige ? når man skal planlægge aktiviteter for andre. det være sig børn eller voksne. Børn er umiddelbare og og finder stor glæde i processen. Hvem har ikke oplevet et barn som kan få timer til at gå, hvis de har fået fingerne i parpir, saks og en rulle tape. Børn der kan forsvinde ind på værelset med 3 nøgler garn og timer efter stolt fremvise et spindelvæv. Et spindelvæv, hvor det kræver en saks for at komme ind til sengen. Det er hverken kønt eller kan bruges til noget så her har processen været den vigtige ingrediens i aktiviteten. Mine børn har også haft en periode, hvor de lavede fingerstrik udelukkende for at se hvor lang man kunne lave sin fingerstrik"pølse" hvorefter garnet nok blev smidt ud. igen proces.

Alle vi som har eller har haft små børn i vores omgangskreds er med garanti i perioder blevet beriget med smykker i massevis lavet af rørperler.


jeg har haft mange og jeg har også gået med dem, både fordi jeg ville glæde mine børn (straks kom de hjem med flere) men også fordi jeg syntes det var sjovt og chamerende. Og så ved jeg også at der er intet som leg med små perler, der kan udvikle pincetgreb og finmotorik. Her er virkelig tale om en win-win situation processen er uhyre vigtig og børnene er glade og stolte af produktet (det er forældrene også).

MEN når det kommer til voksne er sagen straks anderledes. Min veninde ville muligvis have svært ved at se det søde og charmerende, hvis jeg lige lavede en halskæde af rørperler og medbragte den som værtindegave næste gang hun bød på aftensmad, hmmm hvad ville du tænke ?

På mit arbejde med borgere med en erhvervede senhjerneskade har vi en kreagruppe. Her er produktet i fokus. vel...... perlearbejde er stadig unikt når man skal træne pincetgreb og finmotorik, men disse borgere vil bestemt ikke være tilfredse med sig selv, hvis produktet endte ud i en halskæde med rørperler..... det er for børn og de her er voksne......... det kan stadig være uhyre svært at sætte perler på en snor, når man er ramt på sin motoriske formåen men udfordringen skal findes i produktet, det færdige resultat.

vi taler om helt almindelige mennesker som du og jeg. Mennesker, der som fra et lyn på en klar himmel blev ramt, enten af det ene eller det andet og livet er nu ikke som det var igår. Men de er stadig voksne med samme lyst til at skabe...... En ny carport, en lækker middag, et maleri eller andre ting som vi tager for givet.

Når jeg skal være med til at planlægge aktiviteter for voksne har jeg produktet i fokus...... processen er nok endnu mere vigtigt her, men produktet skal motiverer til udfordringen.

og så er det jo skønt at man også kan bruge de billige rørperler til voksne..... jeg lavede en prøve og forærede en halskæde og et armbånd til min veninde da hun inviterede til middag igår - og hun blev glad.


jeg er faktisk ved at lave et sæt til mig selv, for jeg er også lidt vild med dem og jeg glæder mig til at præsentere ideen til næste kreadag på mit arbejde.

 
 
Nu er ideen ikke min og hvor den stammer fra ved jeg ikke men hvis du også vil lave super flotte rørperlesmykker så kan du kigge her på Tina Dalbøges blog, hun henviser til fremgangsmåden, det er super nemt at gå til.
 
 
Hvad mener du selv er det vigtigste ? proces eller produkt ?
 
 
 
De bedste h.......
 
Ulla Reiche.

4 kommentarer:

  1. Summen af dit indlæg må vel være som jeg også mener, at det kommer an på hvem projektet er til og hvornår! Det vigtigste når man er produktorienteret er "Finish" og hyggen når det handler om processen. Men den snak har vi jo haft en del gange før og det er ikke derfor jeg skriver.

    Når du nu tager de smeltede Hama perler med til Krea-dag på jobbet, så husk skålene. Med lidt olie kan de sagtens laves af lettere rystende hænder... Og knæksugerør giver faktisk en sjov effekt hvis de klippes og smeltes som perlerne inden de laves til et armbånd. Her skal du dog være opmærksom på 2 ting: ingen varmluft i ovnen!! (sugerørsstykkerne skal stå på højkant) og nogle slags sugerør smelter ikke helt så pænt og får "spidser"

    Som altid hyggeligt at læse din blog :-)

    SvarSlet
  2. En snak man nok aldrig helt bliver færdig med.... Tak for rosen og ideen. Den med knæksugerør har jeg ikke prøvet før, men lur mig, det sker inden ugen er omme. Blogland er et skønt sted at udveksle og dele ideer med hinanden og vi ved jo, at der er et særligt sted i himlen til kvinder, som hjælper hinanden.

    Jeg forstår slet ikke, at du ikke allerede har en blog, se det som en opfordring. jeg kender ingen som dig, der kan fremstikke kreativiteter ud af indholdet fra en dametaske. retfærdigvis skal så tilføjes jeg kender heller ikke andre med så gennemført indhold i sin taske. vi taler om alt fra rep. af stenslag i ruden til hæklede blomster, plaster til små skrammer og elastikbind til større........

    kom så igang HHT jeg vil være din første faste læser.

    kh

    ulla-

    SvarSlet
  3. Godt indlæg, Ulla!!!

    Jeg er nok mest til processen..... Både hvad strik og andre kreative sysler angår. Når jeg feks maler et billede er det helt bestemt processen, der driver værket. Jeg maler jo ikke for at få noget pænt/spændende op at hænge på væggene, men fordi jeg finder selve "malerarbejdet" interessant og givende.

    Når det kommer til strømpestrik er jeg dog klart mest til det færdige produkt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lea....

      det ene kan ikke udelukke det andet. jeg tænker mest når man igangsætter aktiviteter for andre.produktet er ofte motivationen der bærer processen.

      ofte når jeg strikker så er det også processen. udfordringen ligger i om det lykkes når jeg er færdig, kan jeg sagtens være glad og stolt men så venter næste udfordring og så er produktet ofte ligemeget.

      når jeg strikker strømper som jeg nu kan udenad så handler det om at få et produkt færdigt ( og lageret nedbragt) det er lidt små kedeligt som når man strikker nr 2 ærme.

      m malerier tja...... proces-produkt. mit mål er jo at det ender med at blive pænt, sjovt, spændende....... jeg kasserer sjældent noget og siger men det var sjovt at lave.... jeg er dog vild med at finde på undervejs så det er vist en 50-50-

      kh

      ulla

      Slet

Jeg bliver altid glad for en kommentar.