lørdag den 16. juni 2012

Broderi.

Silkeborg afholder sin første strikkefestival i år


Grib garnet - og bliv grebet.

- og hvor er jeg bare heldig. jeg bor her jo, så denne gang er det ikke mig der skal finde et sred at sove, de gode spisesteder - jeg kender dem jo allesammen. Det vanskelige denne gang, var at vælge. Ikke mindre end 106 event og workshops har arrengørene af denne festival fået stablet på benene foruden alt det løse.


Da Jeg jo gerne vil lære nye ting, skulle jeg gå efter noget jeg normalt ikke gør i. Valget faldt på broderi. 3 sting 1000 muligheder med karen Marie Dehn.






Her må jeg bare erkende at 3 timer bare ikke er nok. Karen Marie opfordrede til at man tog en cardigan med og broderede på den...... Hm jeg er nok lidt glad for at jeg ikke fik sat nålen i noget af mit tøj - Men jeg blev vild god til franske knuder, nu skal jeg så bare finde ud af, hvad jeg skal bruge det til.


Nu er jeg generelt ikke god til at sige "det kan jeg ikke" og så lade det være ved det. faktisk bliver jeg lidt små stædig og går aldrig ned på udstyr.


Så nu er der handlet ind så jeg kan sy den skide cardigan og billede foroven har til formål at illustrere mit udgangspunkt. I mit hoved ser den cardigan altså bare for fed ud.

Skulle jeg løbe tør for inspiration så købte jeg heldigvis også
karen marie Dehns Bog.

Jeg fik også købt så meget andet, mere om det senere godt der kun er strikke festival 1 gang om året.



De bedste ........

Ulla Reiche

onsdag den 6. juni 2012

Paper pot maker.

Jeg er blevet den lykkelig ejer af en paper pot maker. Jeg så den i et haveprogram for mange år siden og har ønsket mig sådan en længe. Da Bilka havde en for 100 kr måtte jeg derfor eje den.

Så nu er jeg blevet sådan en, der laver sine egne potter ud af gamle aviser.



Nu har jeg så genbrugt 1 gammel avis, hvilket er nok til et brev ærteblomster, hvilket igen er svarende til mit forbrug af udplantningspotter på et år..... Det vil tage mig det meste af 15 år før pot makeren er tjent ind. Hvad pokker var det lige for et haveprogram, der viste ideen ? Claus Dalby ? - naaj det tror jeg sgu han er for klog til.

Nu skal jeg så have fundet et sted, hvor jeg kan gemme min pot maker så jeg kan finde den til næste år.



De bedste ........

Ulla Reiche

lørdag den 2. juni 2012

Mirakler

Præcis idag kl. 10.06 for 22 år siden. blev jeg MOR for første gang. Den absolut vigtigste titel på mit CV. Jeg eller retter sagt vi (for min mand bidragede også her) fik en søn. Knap 2 år efter fik vi en datter- da vi i forvejen havde både hund og kat var lykken komplet. Alligevel var der mere i godteposen til os. 3 år efter komplet lykke blev vi beriget med endnu en søn. Dermed må lykken jo så være komplet, komplet.

Nu vil jeg ikke beskrive mig selv som en pyldremor, men som alle andre mødre så elsker jeg mine, nåe nej, VORES børn højt uanset hvad. Jeg ønsker dem alt det bedste og ville, hvis jeg kunne rydde alle sten på deres vej. Velvidende om at de som alle andre mennesker skal møde bump, store sten og grøfter. udfordringer der skal udvikle dem til mennesker, som sætter pris på livet, helbredet og sig selv.

Men imellem os sagt, så håber jeg hverdag at både huller og sten i vejen vil være ganske bitte små.



Alligevel så er jeg jo stor stolt, når jeg som den anden dag fra sidelinien fulgte min datter, der sammen med 440 andre gymnasieelever dansede lancier og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at min datter iført et rødt tylorgie var den aller aller smukkeste. Jeg ved også at der sad ca. 880 andre forældre, der syntes præcis det samme som mig om deres eget barn. Og helt ærligt det giver jo en super fantastisk stemning med så mange enige mennesker.



Jeg er taknemmelig, min mand og jeg fik de 3 ønskebørn præcis da vi gerne ville have dem. Det er bestemt ikke alle forundt. I skrivende stund er en "gammel" kollega netop nu, på vej hjem fra kina med en lille dejlig dreng på 3 år. Jeg er virkelig glad på deres vegne, om nogen så fortjener de det. Samtidig er jeg både vred og frustret over systemet. De har været godkendt adoptiv forældre i 6 år. da deres dreng blev født, havde de allerede været godkendt i 3 år. Alligevel sker det først nu. Det kan om noget undre en nogenlunde velfungerende kvinde som mig.


Men nu er det nu og uanset om han lander med storken eller Chinaairline så skal han nu vokse op hos forældre der elsker ham højt, de har ventet længere end man kan forstille sig og de bliver nogen fantastiske forældre. Jeg håber af hele mit hjerte og forstand  at der vil komme flere børn til, for de har både kærlighed og plads til en flok.




Det gav mig en undskyldning for at købe uld. jeg har lovet at så snart hun fik et barn så ville jeg strikke. jeg har travlt nu, selv om hun har været "gravid" i 6 år så kunne jeg jo ikke vide om det ene nøgle skulle være blåt eller lyserød og på den trøje jeg vil strikke skal de 2 første pinde være netop en af disse farver.



Han skal også have disse 2 humørugler på sit værelse.


Jeg ønsker hele den lille familie alt mulig lykke og held i fremtiden. For os, min mand og jeg startede det hele som sagt idag for 22 år siden. idag har også en dejlig veninde fødselsdag, hende skal jeg fejre i aften min/vores søn fortrækker i år at fejre dagen med venner. Håber han får en dejlig dag.