lørdag den 2. juni 2012

Mirakler

Præcis idag kl. 10.06 for 22 år siden. blev jeg MOR for første gang. Den absolut vigtigste titel på mit CV. Jeg eller retter sagt vi (for min mand bidragede også her) fik en søn. Knap 2 år efter fik vi en datter- da vi i forvejen havde både hund og kat var lykken komplet. Alligevel var der mere i godteposen til os. 3 år efter komplet lykke blev vi beriget med endnu en søn. Dermed må lykken jo så være komplet, komplet.

Nu vil jeg ikke beskrive mig selv som en pyldremor, men som alle andre mødre så elsker jeg mine, nåe nej, VORES børn højt uanset hvad. Jeg ønsker dem alt det bedste og ville, hvis jeg kunne rydde alle sten på deres vej. Velvidende om at de som alle andre mennesker skal møde bump, store sten og grøfter. udfordringer der skal udvikle dem til mennesker, som sætter pris på livet, helbredet og sig selv.

Men imellem os sagt, så håber jeg hverdag at både huller og sten i vejen vil være ganske bitte små.



Alligevel så er jeg jo stor stolt, når jeg som den anden dag fra sidelinien fulgte min datter, der sammen med 440 andre gymnasieelever dansede lancier og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at min datter iført et rødt tylorgie var den aller aller smukkeste. Jeg ved også at der sad ca. 880 andre forældre, der syntes præcis det samme som mig om deres eget barn. Og helt ærligt det giver jo en super fantastisk stemning med så mange enige mennesker.



Jeg er taknemmelig, min mand og jeg fik de 3 ønskebørn præcis da vi gerne ville have dem. Det er bestemt ikke alle forundt. I skrivende stund er en "gammel" kollega netop nu, på vej hjem fra kina med en lille dejlig dreng på 3 år. Jeg er virkelig glad på deres vegne, om nogen så fortjener de det. Samtidig er jeg både vred og frustret over systemet. De har været godkendt adoptiv forældre i 6 år. da deres dreng blev født, havde de allerede været godkendt i 3 år. Alligevel sker det først nu. Det kan om noget undre en nogenlunde velfungerende kvinde som mig.


Men nu er det nu og uanset om han lander med storken eller Chinaairline så skal han nu vokse op hos forældre der elsker ham højt, de har ventet længere end man kan forstille sig og de bliver nogen fantastiske forældre. Jeg håber af hele mit hjerte og forstand  at der vil komme flere børn til, for de har både kærlighed og plads til en flok.




Det gav mig en undskyldning for at købe uld. jeg har lovet at så snart hun fik et barn så ville jeg strikke. jeg har travlt nu, selv om hun har været "gravid" i 6 år så kunne jeg jo ikke vide om det ene nøgle skulle være blåt eller lyserød og på den trøje jeg vil strikke skal de 2 første pinde være netop en af disse farver.



Han skal også have disse 2 humørugler på sit værelse.


Jeg ønsker hele den lille familie alt mulig lykke og held i fremtiden. For os, min mand og jeg startede det hele som sagt idag for 22 år siden. idag har også en dejlig veninde fødselsdag, hende skal jeg fejre i aften min/vores søn fortrækker i år at fejre dagen med venner. Håber han får en dejlig dag.







 


1 kommentar:

  1. Børn er dejlige - og det kat og hund og uld også (i prioriteret rækkefølge):-). Dejlig blog du har.

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en kommentar.