tirsdag den 30. oktober 2012

Krea messe i Fredericia.

Søndag morgen tog jeg sammen med en skøn veninde til Fredericia. De første timer tilbragte vi i Tinas stand. Hold dog op der var mange mennesker omkring, hvilket jo ikke kan undre nogen, der kender hendes blog. Tina havde efterlyst hjælp på standen i messedagene og blandt mange andre, meldte vi os. En god måde at betale lidt tilbage for alle Tinas gode og gratis ideer. Hun beriger os med dagligt. Inden messen åbnede. Lige inden messen skød igang kl 10. var Karen rundt med hjemmebag, hendes mor havde bagt til alle (som om de/hun ikke havde travlt nok på sådan en messe) Inden vi tog hjem hørte vi også lige et fordrag, hvor de to kvinder delte ud af tips og gode råd til andre bloggere. Skønt at være i selskab med sådan nogen overskudsmennesker. Man får jo ligefrem energi (se bare her 3 indlæg på 4 dage)

v/14 tiden var det tid til at snuse, suge til sig og shoppe. MEN hvad (garn, strik) jo der var da mange lækre modeller, men de var alle sammen set før. De kendte strikkedesignere var repræsenteret i mange forskellige stande. Jeg fandt hverken garn eller opskrifter som jeg bare måtte have med hjem og som jeg ikke ville kunne tage ud og købe i Silkeborg idag. Mit samlede indtryk på garn fronten var, at det var et stort kræmmermarked.

jeg fik dog købt en lille smule og stort set kun det jeg havde planlagt hjemmefra.

 
Rulleøjne til at sy på.
 
 
Remedier til pileflet, se her var i sandheden en super lækker stand med workshop. Bare duften af pil, hver gang man gik forbi gav en lyst til at blive stående. Efter jeg kom hjem, skrev jeg til dem ang. kurser.

Hjemmefra havde jeg også bestemt, at så jeg noget total WAUW så måtte det også med hjem. og det gjorde jeg. Helles super lækre, helt fantastiske bog "MAGISKE MÅNEDER" er nu min- og hvilken herlighed. Helle solgte den til 250 kr på messen, men tro mig den er alle 300 kr værd, hvis du er nød til og en tur omkring boghandleren. Det var det sidste jeg købte, for hold nu op man får noget for pengene, en tung sag på 407 sider. (ærgeligt at jeg glemte at få hende til at skrive i den) så da den var købt var messen slut for mig.
 
En super lækker bog trykt på lækkert kraftigt papir.
 


Måned for måned er den fyldt med opskrifter og kreative ideer, der følger årets gang. jeg har planer om at den skal ligge opslået i mit køkken. Den skal ikke samle støv på reolen, det er en bog som skal bruges. jeg kan kun anbefale dig at købe den selv eller ønsk dig den i julegave.

Det var min messe i Fredericia 2012.

De bedste h......

Ulla Reiche.

mandag den 29. oktober 2012

Nye lækkerier.

Nej faktisk blev det bare til en enkel lækkeri. Intet besøg i Sønder - Houvig uden et besøg i den super lækre Garn - Tøj - Smukke - div butik nemlig Tind. Jeg ville lige kigge og mit indkøb var også meget beskedent. Jeg havde jo en planlagt tur til Fredericia forude.

Et fed lækkert uld og en opskrift på en "strik på en aften eller to poncho" den strikkes på pind 7 så mon ikke den når at blive færdig inden den ender i UFO skuffen ?

 
En puf i stuen er blevet opholdssted for mine UFO. er eller igangværende projekter, hvilket nok er et mere passende navn. Og den kvikke læser som IKKE kan få øje på hverken Eng, Tusindefryd eller CS- sjalet så kan jeg oplyse om at jeg har 2 puf (eller hedder det puffer) i min stue. den anden egner sig bare ikke til fotografering.
 
 
De bedste h.......
 
Ulla Reiche.

lørdag den 27. oktober 2012

En strategi, der virker.

Ihvertfald for mig. Den går i sin enkelhed ud på, at hver gang en rundpind str. 2,5 - 80cm er ledig, bliver der slået op til et par strømper. På mit arbejde er jeg engang imellem så heldig, at jeg har mulighed for at strikke. vel og mærket strik, der ikke kræver den store tankevirksomhed og noget som man kan lægge fra sig nu og her. Altså strømpeskafter og fødder, hæl og tå bliver strikket hjemme som tv-strik, der skal tænkes en lille smule (bestemt ikke meget) lige pludselig bliver det jo til en del strømper.
et par strømper til svigerfar
bemærk jeg IKKE høre blandt dem, der bekymre
sig om farveskiftene følger den "rigtige" rækkefølge ;-)



Her en stak færdige strømpe, lidt til hele familien.


Nogen som er igang, Det ser ud som om farveskiftene passer, hmm til hvad ? ja ens strømper, men nu syntes jeg jo også det andet har sin charme.


Her nogen som næsten er færdig, hvilket giver en ledig pind. en hurtig sammentælling giver 7 par strømper. en lige så hurtig sammentælling bliver til 23 par strømper i år. det er jeg da faktisk helt tilfreds med. HELDIGVIS (bemærk ironien) har jeg garn nok til mange flere. den grundige oprydning i kreaværelset bød på flere overraskelser, men mere om det senere.

I morgen står den på Kreativ messe i Fredericia, om formiddagen står jeg i Tina Dalbøges stand. Derfor har jeg heldigvis (her er der ingen ironi) kun 3-4 timer til at shoppe i. Strømpegarn er jo udelukket, men mon ikke der er så mange andre fristelser i den store hal ?

De bedste h......

Ulla Reiche